Hamborg - Frankfurt: 10:10 - 11:20
Frankfurt - Kuala Lumpur: 12:30 - 0:25 (6:25 malaysisk tid)
Turen til Hamborg gik hurtigere end forventet, trods et meget kraftigt regnvejr. Da vi ankom til Hamborg Lufthavn var der ikke flere frie pladser paa P8 hvilket resulterede i, at vi maatte holde i den helt anden ende. Der var ikke mange skilte, der viste vejen, men heldigvis fandt vi parkeringspladsen og det endte med, at vi kun skulle betale 45 Euro for 5 ugers saa det var billigt.
Efter en time og ti min. landede vi i Frankfurt som var en kaempe lufthavn. Vi maatte med hoejbanetog for at komme hen til den terminal, hvor vi skulle flyve fra til Kuala Lumpur. Alligevel var vi ret gode til at finde vej, trods den store lufthavn og lidt foer kl. 12.30 sad vi i flyveren mod Kuala Lumpur. Det var noget af en oplevelse at stige paa saadan et fly, da det er meget anderledes end man er vant til. Specielt for Stine, som ikke havde proevet at flyve med saadan en fly foer. Det foerste vi fik oeje paa var en hovedpude, et taeppe og et par hovedtelefoner, der laa paa hver plads og vi var saa heldige at faa to saeder der var for sig selv, saa vi ikke skulle "doeje" med andre medpassagerer. Hver isaer havde vi vores egen fladskaerm med entertainment som bl.a. indebar: 70 forskellige spil, massevis af nye og gamle film og musikkanaler, samt diverse tv-serier. Ud over det kunne man ogsaa foelge med paa, hvor langt vi var paa rejsen og andre praktiske informationer om f.eks. menuen ombord, som i oevrigt var overraskende god. Vi fik serveret to store hovedmaaltider med alt tilbehoer og loebende kom der diverse snacks, andre godter samt al den slags drikkevarer vi ville ha'. Efter en rigtig dejlig og behagelig flyvetur var vi klar til at lande i Kuala Lumpur, Malaysias hovedstad.
Lufthavnen i Kuala Lumpur var, ligesom i Frankfurt, enorm og her skulle vi ogsaa koere med hoejbanetog for at komme over til vores bagage. Derefter koerte vi i bus i en halv time over til en anden terminal (en helt anden lufthavn), hvorfra vi skulle flyve videre til Kota Bharu. Det hele gik overraskende nemt og smertefrit og vi var ikke stressede paa noget tidspunkt. Flyveturen til Kota Bharu tog en lille time, saa det var ingenting i forhold til den anden. Herfra tog vi en taxa, der skulle koere os til Kuala Besut - byen hvorfra man sejler til Perhentian Islands. Rent ud sagt var taxa-turen et mareridt. Chauffoeren koerte som doed og helvede hele vejen og laa konstant midt paa vejen, saa han kunne se, hvornaar han kunne overhale bilerne foran ham. Tror ikke han koerte under 100 km/t paa noget tidspunkt og det skal lige siges, at vejene er smaa med masser af sving. Men et eller andet sted var det faktisk dejligt nok, da vi begge var traette og bare gerne ville ud paa oeen. I Kuala Besut fik vi koebt billetter til speedbaaden, der skulle sejle os derud, samt bestilt vores foerste overnatning derude. Mange af stederne var helt booket op, men efter et par opkald fik vi et vaerelse/chalet et sted, der hedder Panorama. Herefter gik vi ned til havnen, hvor speedbaaden ventede paa os. Baaden havde 400 hk, saa det skulle nok blive sjovt :
Sejlturen tog en god halv time og han cirka lige saa staerkt som taxa-chauffoeren koerte.. Vi skulle bo paa den mindste af de to oeer, Perhentian Kecil, som vi havde faaet anbefalet.
Efter ankomst, fandt vi hurtigt vores "hotel" og fik fat i noeglen til vores hytte/chalet.
SHIT!!
var det foerste vi taenkte da vi aabnede doeren. Det var intet mindre end ulaekkert, der laa en gammel slidt madras uden lagen og hovedpuder uden pudebetraek. Det var stort set det, udover et myggenet og en vifte, der hang over sengen. Heldigvis var vi nogle velforberedte backpackere, saa vi havde selvfoelgelig et gammelt dynebetraek med, som vi kunne bruge som lagen-/sovepose. Der lugtede indelukket og loftet var helt sort, selvom det skulle have vaeret hvidt. Godt nok havde vi aftalt, at vi skulle leve primitivt og bo forholdsvis billigt det meste af turen, men det her var lige i overkanten. Vi valgte dog at give det en chance og gik derefter ned paa stranden for at sove i et par timer efter 31 timers rejsen fra Aalborg til Perhentian Islands.
Efter vores lur var vi stadig lige rundt paa gulvet og tidsforskellen paa 6 timer mellem Danmark og Malaysia gjorde det heller ikke bedre. Vi gik op for at faa et bad (faelles bad og toilet), men da vi var inde for at hente vores haandklaeder paa vaerelset, opdagedevi til vores store skraek og raedsel en kakerlak! Og en gekko, men den var nu soed nok.
Yirk, vi kunne lige forestille os hvordan sengen ville krible og kravle om natten. Efter lidt besvaer (og hoppen og dansen) fik vi den draebt og gik op i bad. Det var hurtigt overstaaet, da det var ligesaa ulaekkert hvis ikke mere end hytten. Lugten af kloak hjalp heller ikke paa det.
Vi gik ned paa stranden for at faa aftensmad og derefter gik vi rundt for at lede efter noget mod myg og andre smaa levende vaesner. Inde i en lille strandbutik/netcafe moedte vi et par fra Koebenhavn, som var meget soede og behjaelpelige. Saa vi fik koebt nogle forskellige ting og var klar til at gaa i krig. Den ene daase ville de ikke anbefale, da de synes den virkede meget giftig of de naesten ikke kunne faa vejret i rummet bagefter. Den tog vi! Efter at have garderet os ved at toemme en halv daase af den giftige daase i rummet, taendt en "myggespiral" der udvikler en roeg i otte timer som myg ikke bryder sig om, samt sproejte os selv ind i en anden myggespray, var vi klar til at gaa i seng. Elektriciteten var heldigvis kommet igen, saa vi havde baade lys og luft fra viften. Det havde ikke vaeret der tidligere og vi havde derfor frygtet en lummer nat uden luft.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar